Navnene dækker over en jysk favorit spise på vestkysten, specielt i maj måned. Foreningen Havnen uddeler derfor og traditionen tro, gratis tørrede dabs, på havnen i Hvide Sande Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 29. maj kl. 11-14.
Der vil være musikalsk underholdning og mulighed for at få slukket tørsten.
Men hvordan smager en dabs egentlig. Spørger man, som man gør på Hvide Sandes hjemmeside, en lokal Hvide Sande bo om hvordan en Dabs smager, svarer Henning Davidsen, direktør i P.J.P. murer- og entreprenørforretning følgende; “For mig er en tørrede dabs en saltsnack til øl. Overraskelsen ligger i bidet, når den salte smag af fisk, blander sig med den gode bitre smag fra en øl fra bryghuset Mylius-Erichsen i Ringkøbing”.
Fritz Kott fra Kott Fritid og M/S Solea, elsker også tørrede dabs, og han føler at, “Det er som saltet tyggegummi. Når man tygger får man den salte smag ud i munden og skal det være helt perfekt, skyldes det hele ned med en kold øl.”
Så bliver det ikke meget bedre – så mød op og prøv.
Hvad er en tørrede dabs
Tørrede dabs – også kaldet bakskuld – er en fladfisk, oftest ising, som lægges i saltlage og derefter hænges på tørresnore udenfor i den salte vestenvind. Og netop den salte vind fra Vesterhavet gør det muligt, at konservere fisk på denne måde.